KVUG

KVUG ansøgning

KVUG nyheder

KVUG medlemmer

KVUG strategiplan

KVUG støtte

KVUG vedtægter

Se KVUG bedst

Forskningssamarbejde

The Commission

 

 

NATIONAL STRATEGI FOR POLARFORSKNING

1998-2002


INDSATSOMRÅDER

Formålet for Kommissionens forskningsstrategi er

- at fremme omfanget og kvaliteten af den videnskabelige forskning i Grønland og omliggende områder,

- at koordinere og give denne forskning et langsigtet perspektiv,

- at sikre kontinuiteten i dansk/grønlandsk polarforskning,

- at sikre ny viden til forbedring af livsbetingelser og livskvalitet i de arktiske egne, først og fremmest Grønland,

- at medvirke til at skabe grundlag for et arktisk erhvervsliv gennem forskningsaktivitet, herunder forskeruddannelse,

- at virke for en styrkelse af forskningsinstitutioner og -centre af høj international kvalitet,

- at medvirke til at sikre, at der er kvalificerede polarforskere til rådighed for såvel den offentlige som den private sektors forsknings- og udviklingsaktiviteter,

- at styrke den forskning, der inddrager grønlandske forskere, og

- at støtte formidling af forskningsresultater.
Ved valget af indsatsområder har Kommissionen lagt vægt på, at der på områderne allerede findes etablerede forskningsmiljøer af international kvalitet, at den påtænkte forskning kan indgå i internationale forskningsprogrammer, at forskningen kan anvendes i den grønlandske samfunds- og erhvervsudvikling, og at forskningsmiljøerne har mulighed for at løse de stillede opgaver til gavn for rigsfællesskabet.

Kommissionen har yderligere lagt vægt på, at strategiplanen kan styrke opbygningen af forskningsmiljøer og sikre nødvendig forskeruddannelse og en tilfredsstillende formidling af forskningsresultater til det danske og grønlandske samfund til gavn for både Danmark og Grønland. Det er ikke hensigten, at Kommissionen og Dansk Polarcenter selv skal varetage forskningsopgaver.

Kommissionen finder behov for at koncentrere den eksisterende forskning i større forskningsmiljøer, bl.a. gennem støtte til etablering af netværk og programmer for at styrke dannelsen af internationalt anerkendte forskningsenheder og samarbejdet mellem disse indbyrdes og med sektorforskningen. Kommissionen finder det vigtigt, at de igangsatte forskningsaktiviteter løbende evalueres.

Kommissionen vil fortsat pege på følgende tre sideordnede, tværfaglige indsatsområder som sine højst prioriterede:

- Globalt miljø med fokus på Arktis
- Arktiske naturressourcer, og
- Arktiske samfunds- og sundhedsforhold

Disse tre forskningsområder bygger på naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, teknologisk videnskab og humaniora i en koordineret, tværvidenskabelig indsats, som dækker både danske og grønlandske forskningsmiljøer, og som kan give forskningsresultater af international kvalitet og betydning i varetagelse af det danske og grønlandske samfunds interesser og behov. Det er en forudsætning for valget af indsatsområder og handlingsplanen, at den målrettede forskning ved sektorforskningsinstitutioner og andre statsinstitutioner fortsættes, og at forskningsrådene fortsat vil støtte polarforskningen.

Globalt miljø med fokus på Arktis

Basal viden om den grønlandske biosfære

Den arktiske biosfære påvirkes af ændringer i det globale miljø. Derfor bør forskningsindsatsen styrkes inden for fagområder, der kan klarlægge de komplekse påvirkninger, reaktioner og forventede følgetilstande i forbindelse med det globale miljøs struktur og dynamik.

Fagområderne botanik, zoologi og naturgeografi er naturligt knyttet sammen i et forskningsmæssigt fællesskab inden for dette indsatsområde. Der er imidlertid et stigende behov for øget tværfaglig indsats med deltagelse af fagområder som samfundsvidenskab, økonomi og teknologi.

Forskning i biosfæren bygger på en nødvendig, basal viden om miljøets ikke-biologiske faktorer klarlagt gennem forskningsdiscipliner som f.eks. klimatologi, hydrologi, sediment- og jordbundsgeografi og telemåling. Der mangler fortsat basal viden om den grønlandske biosfære, hvorfor generel udforskning stadig er vigtig.

Klimaforskning i Grønland

Arktisk klimaforskning er et centralt tema inden for indsatsområdet med både fysiske og biologiske aspekter. Et forskningsprogram med særlige danske forudsætninger omfatter landbaseret glaciologisk forskning i Grønland, oceanografisk forskning, langtidsmåling af forhold på indlandsisen og af Nordatlantens isdannelser samt de meteorologiske forhold i Grønland, overvågning af ozonlaget og forskning i de ozonnedbrydende processer, forskning i solaktivitet/klimarelationer, modellering af klimaet og klimaændringer og undersøgelser af vekselvirkninger mellem klimasystemets forskellige elementer: hav, atmosfære, biosfære, geosfære og cryosfære (is og sne).

Historiske og fortidige klimatologiske data fra Arktis, bl.a. fra iskerner, har betydning for forståelsen af klimasystemet og kan anvendes til vurdering af klimamodellers resultater. Klimaforskningen i Grønland er et vigtigt element i den globale klimaforskning og af stor betydning for Grønland.

Biosfære / geosfære vekselvirkning

Med udgangspunkt i forskning vedrørende biosfærens og geosfærens struktur og dynamik behandles samspil, bl.a. mellem land og hav og mellem natur og kultur. Væsentlige dele af det nordøstgrønlandske område er udlagt som nationalpark for at bevare og beskytte området. Et sådant naturområde giver enestående muligheder for studiet af biosfære / geosfære vekselvirkninger i Arktis, hvorfor et omfattende miljøforskningsprogram er etableret ved den netop oprettede forskningsstation i Zackenberg. Programmet tager udgangspunkt i et højarktisk område, hvor ændringer i økosystemerne spores særlig hurtigt. Tilsvarende giver forskning i havområderne omkring Grønland (især åbentvandsområder = polynia'er) mulighed for belysning af samspillet mellem biosfæren og geosfæren.

Miljøændring og samfundsudvikling

Systematisk indsamling af regionale data om miljøet dækkende en længere årrække indgår som en vigtig forudsætning for forståelsen af grundlaget for samfundets eksistens- og udviklingsmuligheder. Ændringer i miljø og klima kan få store økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund, hvis f.eks. væsentlige naturressourcers forekomst påvirkes eller ved påvirkning af befolkningens sundhedsmæsssige forhold.

Grønlands position som marginalområde for betydende dele af den arktiske flora og fauna understreger behovet for registrering og analyse af de ofte store bestandssvingninger. Et forskningsengagement her er særlig relevant for Danmarks, Grønlands og Færøernes deltagelse i Arctic Environmental Protection Strategy, det internationale, arktiske miljøbeskyttelsesprogram, ligeså forskning i forbindelse med grænseoverskridende forurening med miljøfremmede stoffer.

For botaniks og zoologis vedkommende er det i dag en følelig mangel, at der for mange ressourcers vedkommende ikke har fundet en kontinuerlig, systematisk dataindsamling sted som led i en langsigtet forskningsindsats. Kun for enkelte kommercielt vigtige marine bestandes vedkommende (f.eks. torsk og rejer) besidder man i dag de lange dataserier og den grundviden, der - kombineret med hydrografiske/klimatologiske data - er en forudsætning for forståelsen af bestandenes dynamik og dermed for deres bæredygtige udnyttelsesgrad. Det er vigtigt at fastslå, at monitering af en række biologiske og naturgeografiske forhold er en vigtig forudsætning for megen forskning, og at det er vigtigt, at sektorforskningsinstitutionerne og andre statsinstitutioner sikres mulighed for sådan monitering.

Forståelsen af processer i naturen er en klar forudsætning for en relevant global indgriben i miljøudviklingen, dvs. regulering og påvirkning f.eks. vedrørende kuldioxid og ozonnedbrydende gasser. Disse forhold gives der gode muligheder for at få belyst i Grønland. Nedbrydning af stratosfærens ozonlag er et globalt miljøproblem, hvor forholdene i de polare områder spiller en særlig vigtig rolle i overvågning og studier af de ozonnedbrydende processer. Ozonnedbrydningen fører til øget UV-stråling ved jordoverfladen med mulige skadevirkninger på mennesker, dyr og planter. Overvågning og udforskning af stratosfærens ozonlag er derfor et vigtigt indsatsområde i polarforskningen.

Arktiske Naturressourcer


De arktiske samfund er på grund af områdets klima og fjerne beliggenhed i høj grad afhængig af udnyttelsen af primære råstoffer - naturens levende og ikke-levende ressourcer. Af denne grund er biologisk forskning i områdets økosystemer vigtig, ligesom ikke-levende ressourcer må efterforskes og konsekvenserne vurderes forud for en mulig udnyttelse.

De biologiske, geologiske og meteorologiske processer har afgørende betydning for tilstedeværelsen af levende og ikke-levende ressourcer. De ikke-levende ressourcer omfatter såvel ikke-fornybare (olie, gas, mineraler) som vedvarende (vand, vind, sol).

Grønlands Hjemmestyre lægger i sine planer for Grønlands erhvervsmæssige udvikling stor vægt på at kunne udnytte såvel de levende som de ikke-levende ressourcer, og det er ønskeligt at skaffe mere viden om ressourceudnyttelsens relationer til klima og miljø, samfundsudvikling og forurening. Internationale aftalers hensyntagen til de arktiske ressourcers sårbarhed er af stor betydning og bør nøje følges.

De levende ressourcer

Det er et særligt aspekt ved de arktiske landområder, at de levende ressourcer næsten udelukkende udgøres af den oprindelige fauna og flora, og at store landområder stadig er uberørt af menneskelig aktivitet. Den arktiske regions levende ressourcer er en integreret del af klodens plante- og dyreliv. Forskningen må derfor tage udgangspunkt i alment gyldige og globalt relevante problemstillinger og må gennemføres under hensyntagen til de særlige arktiske/polare aspekter.

De biologiske ressourcer i Arktis har adskillige karakteristika, som gør forskning i dem både nødvendig og attraktiv - også set i et større globalt perspektiv. Tiltagende miljøproblemer giver akvatisk og terrestrisk økologiforskning stor samfundsmæssig aktualitet. En forskning, der fremmer forståelsen af de komplekse vekselvirkninger bag økosystemernes nuværende tilsyneladende stabilitet, vil kunne forbedre mulighederne for at sætte ind mod kulturelt betingede skadevirkninger.

I Arktis er befolkningen afhængig af regionens levende ressourcer. Denne afhængighed baserer sig hovedsageligt på det naturgivne, oprindelige ressourcegrundlag. Da der er tale om ressourcer af høj sårbarhed, kan økonomiske, teknologiske, miljømæssige og/eller kulturelle påvirkninger i selv en kort periode medføre en ikke-bæredygtig udnyttelse, der opbruger, nedslider eller skader ressourcerne på langt sigt.

For den grønlandske befolkning er begrebet bæredygtighed særlig vigtigt. I det arktiske miljø reproducerer dyrebestandene sig kun langsomt. Der er ved indførsel af moderne teknologi stor risiko for overudnyttelse. Det er derfor vigtigt at styrke forskningsinitiativer, der tilvejebringer den basisviden, der kræves for at bevare og argumentere for en bæredygtig udnyttelse af en given biologisk ressource.

Forskning vedrørende bæredygtighed bør være af tværfaglig karakter og økosystem-orienteret. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der foruden populationsdynamiske opgaver også er tale om grundforskning. I mange af de fundamentale økologiske sammenhænge indgår specifikke biologiske mekanismer af genetisk og fysiologisk karakter tilpasset arktiske forhold. Forskning i bæredygtighed indebærer udover grundforskning også mere anvendelsesorienteret forskning med praktiske og samfundsrelevante konsekvenser for den grønlandske befolkning, der udnytter et bredt spektrum af biologiske ressourcer.

De ikke-levende ressourcer

Forskning i dannelsen og efterforskningen af ikke-fornybare ressourcer indgår som led i den systematiske geologiske undersøgelse af Grønland. Denne kortlægning bør fortsættes sideløbende med en basal geologisk forskning. De geologiske forhold i Grønland giver særligt gode muligheder for studier af mineral- og oliedannelse gennem grundvidenskabelige undersøgelser.

Klima- og glaciologiforskning forventes at bidrage til kendskabet om størrelsen af og variationen i den grønlandske vandressource m.h.p. at vurdere mulighederne for bygning af vandkraftværker. Også på vandområdet er det vigtigt, at den løbende registrering og vurdering fortsætter.

For de ikke-levende ressourcers vedkommende er udnyttelsesteknologien inden for minedrift, olieudvinding på land og vandkraft generelt velkendt, men særlige forekomster kan kræve en forsknings- og udviklingsindsats forud for en tilpasning af teknologien, f.eks. vedrørende transport af ressourcerne med skib, gennem rørledning eller i kabel på grund af specielle naturgivne forhold. For olieudvinding til havs under arktiske forhold gælder, at forskning og udvikling er særdeles påkrævet. Offentligt støttede forsknings- og udviklingsprojekter kan komme på tale.

Der kan hurtigt opstå situationer, hvor ny forskning er nødvendig. Anvendelsesrelaterede forskningsprojekter på vandområdet er allerede aktuelle. Det første vandkraftværk i Grønland blev taget i brug i 1993. I forbindelse hermed kan internationale projekter vedrørende energitransport få stor interesse for Grønland. Potentialet for vind- og solenergi bør undersøges i forbindelse med seneste teknologiudvikling.

Forskning og kortlægning af fysiske og biologiske miljøforhold forud for udvinding af råstoffer er en forudsætning for fastsættelse af hensigtsmæssige krav og betingelser i forbindelse med en udnyttelse. Det er derfor vigtigt at fremme forskning indenfor dette område.

Arktisk samfundsudvikling


Ved overgangen fra primært fangersamfund til primært fiskersamfund er der mange steder i Grønland ikke grundlag for en traditionel levevis. Samtidig er der begrænsede ressourcer til at etablere et samfund, der er baseret på kommercielt fiskeri og industriel udvikling. Under disse omstændigheder satses på en bæredygtig udvikling med udvidet turisme og udnyttelse af råstoffer og andre lokale ressourcer. For at opnå en international placering med et realistisk økonomisk og politisk eksistensgrundlag må betydelige samfundsmæssige ændringer forventes med påvirkning af levevilkårene. De samfundsmæssige, ressourcemæssige og økonomiske forudsætninger for og konsekvenser af en sådan udvikling må gives høj prioritet.

I den aktuelle debat har været fremhævet traditionel viden og anvendelse af oprindelige produktionsmetoder som alternativer til modernisering. Disse begreber er diffuse og utilstrækkeligt definerede, men de reflekterer en opfattelse af, at den grønlandske befolkning og andre arktiske befolkninger kan have særlige udviklingsmuligheder.

De arktiske samfunds øgede integrering i det internationale samfund med egne udviklingsmål skaber behov for forskning indenfor samfundsvidenskaberne i bred forstand. Det drejer sig især om en styrkelse af den arktiske dimension, der omfatter respekt for folkeslagenes rettigheder, ret til selvbestemmelse og en acceptabel levestandard baseret på en bæredygtig samfundsudvikling. Opgaverne indebærer såvel grundforskning som anvendelsesorienteret forskning.

I Danmark er der fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til 1970erne ydet en betydelig samfundsvidenskabelig forskningsindsats som led i udarbejdelsen af Grønlandsbetænkningerne og Hjemmestyreloven. Denne forskning havde rod i den danske administration og forvaltning af Grønland. Den fungerede som en slags sektorforskning og gav grønlandsk samfundsforskning stabilitet og kontinuitet. Siden 1980erne har samfundsforskningen i Grønland manglet et sammenhængende og kontinuitetsskabende fundament og har derved fået for ringe vægt internationalt trods de enestående forskningsmuligheder.

På denne baggrund vil Kommissionen fortsat prioritere indsatsområder som kultur og samfund, økonomi og erhvervsudvikling, selvbestemmelse og hjemmestyreforvaltning samt sundhedsforhold.

Kultur og samfund

Området spænder primært over arkæologi, historie, sprogvidenskab og etnologi, der i det arktiske område har speciel placering som fagområde. Gennem forskningen skabes materiale, der anvendes såvel i samfundenes egen identitetsdebat som af forskerne. Forskningen kan medvirke til at uddybe traditionelle og knæsatte kulturmønstre.

Et arktisk samfund som det grønlandske er forskningsmæssigt interessant ved dels at kunne opdeles i forholdsvis overskuelige enheder, dels at have været underlagt en koloniadministration. Grønland er en ø, hvor den kulturelle udbredelse (materiel, åndelig, teknologisk, sproglig) har fulgt kystlinien. Dette gør Grønland til et vigtigt og perspektivrigt forskningsfelt. Basal viden om såvel den nærmeste fortid som den fjernere kan anvendes og give væsentlige bidrag til forståelsen af kulturudvikling med dens tilpasning, forandring, kulturmøde, imperialisme og kolonialisme med henblik på indsigt i de processer, der fører til bestemte udtryksformer indenfor den materielle kultur, den samfundsmæssige struktur, bevidsthedsformer og livsformer. Sådan forskning må foregå i et samspil mellem forskere og institutioner i og udenfor det pågældende område på grund af den store værdi af sammenlignende studier.

Velfærd og levevilkår

Indsatsområderne identificerer tilsammen vilkårene for en udvikling i Grønland, som bl.a. omfatter den sociale dimension under overskriften Velfærd i arktiske egne. Samfundets udvikling kan vurderes ud fra livskvaliteten hos den arktiske befolkning. De aktuelle forandringer i Grønland er radikale, idet nye vilkår for eksistens etableres, som befolkningen har meget forskellige forudsætninger for at deltage i. Den befolkningsmæssige spredning har stor betydning for uddannelsesmæssige kvalifikationer, faglig kompetence og dermed adgang til lønarbejde. Landets forskellige geografiske lokaliteter tilbyder forskellige servicefaciliteter, som især har betydning inden for sundhed, uddannelse og forsyning med vand/elektricitet/sanitet. Befolkningen har forskellig adgang til ressourcer og dermed forskellig livskvalitet. Der bør lægges vægt på udviklingens betydning for opståen af uligheder vedrørende velfærd og livskvalitet.

Økonomi og erhvervsudvikling

Det grønlandske samfund har gennem de seneste årtier gennemløbet en kulturel, social, økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, der har medført ændringer af levevilkårene, som andre befolkninger har haft generationer til at tilpasse sig. De seneste års udvikling har betydet økonomiske og politiske problemer i Grønlands bestræbelser på at etablere en bæredygtig udvikling. En bæredygtig erhvervsudvikling, der sikrer økonomisk vækst og samtidig er i overensstemmelse med ressourcegrundlaget og miljøet, indebærer, at den nuværende afhængighed af overførselsindkomster i de arktiske egne brydes og erstattes af en produktionsudvikling baseret på de menneskelige og naturgivne ressourcer.

Forskning i erhvervsudvikling indebærer afdækning af økonomiske muligheder og barrierer samt analyse af, hvordan udnyttelse af ressourcerne kan finde sted. Forskningen omfatter dels erhvervsøkonomi og juridiske, organisatoriske, miljøøkonomiske og samfundsøkonomiske aspekter i relation til erhvervsprojekter, dels mulighed for at tilpasse generelle erhvervsteoretiske overvejelser og modeller til den arktiske virkelighed. Forskning i erhvervsudvikling vil overvejende være relateret til de primære erhverv, men i stigende grad også til produktion, handel og service samt til en hensigtsmæssig indretning af den offentlige sektor - herunder infrastrukturen.

I den grønlandske erhvervsudvikling satses udover på udnyttelsen af de levende ressourcer, fiskeri m.v., på udvikling af en råstofsektor og turismeindustri. For alle erhvervsområder vil det være afgørende at få afdækket de sociale og kulturelle forudsætninger for en bæredygtig udvikling. I forbindelse med planlægning af nye erhvervsprojekter vil det være afgørende at analysere projekternes effekter af økonomisk, social og kulturel karakter lokalt, regionalt og for Grønland som helhed. Komparative undersøgelser med andre arktiske egne bør udføres.

En målrettet dynamisk erhvervsudvikling samtidig med bevarelsen af et traditionelt erhvervsmønster i bygdesamfundene forudsætter en regional og national planlægning og analyse af konsekvenserne af såvel erhvervsmæssige som politiske initiativer. En sådan forskningsmæssig indsats er et væsentligt bidrag til den overordnede samfundsmæssige planlægning.

Informationsteknologi i Arktis

Introduktion af informationsteknologien åbner en række muligheder for de arktiske samfund med deres spredte bosættelse, kostbare infrastruktur og lange afstande til de internationale markeder. Informationsteknologien kan bruges som et værktøj ved skabelsen af økonomisk vækst, til bedre kvalitet i uddannelserne og til f.eks. bedre service i sundhedssektoren ved anvendelse af telemedicin. Yderligere kan informationsteknologi intensivere samarbejdet mellem forskere i og uden for det arktiske område.

Information er forudsætningen for udvikling af aktive demokratier, og her har informationsteknologien også betydning. Informationstekno-logien kan give regeringer og forvaltninger i Arktis bedre arbejdsforhold, herunder mulighed for decentralisering af politiske og administrative beslutningsprocesser. Etablering af den fornødne teknologiske infrastruktur kan forbedre kommunikationen mellem landene i det arktiske område og dermed styrke de kulturelle, økonomiske og handelsmæssige bånd.

Selvbestemmelse og hjemmestyreforvaltning

Forskningen omfatter juridiske, økonomiske, organisatoriske, politologiske og velfærdsmæssige analyser af forskellige selvstyre- og hjemmestyreordninger med henblik på afdækning af fordele og ulemper samt samfundsmæssige konsekvenser af de rammer for samfundsudviklingen, som ordningerne sætter. Udviklingen efter 2. verdenskrig har tydeliggjort de problemer, som stive rammer for en samfundsudvikling skaber i et arktisk samfund. Det har resulteret i forskellige, konkrete typer af regulering med uddelegering af autoritet og kompetence til regionalt niveau.

Konsekvensanalyser og sammenlignende studier af disse ordninger, der gør det muligt at vurdere forskellige selvstyre- og hjemmestyreordningers egnethed som rammer for tilvejebringelsen af rimelige levevilkår og en acceptabel levestandard, foreligger ikke i videre omfang.

Den færøske og den grønlandske hjemmestyremodel har dannet skole flere steder i verden og er blevet anvendt som et internationalt eksempel. Dette giver Danmark/Grønland et særligt ansvar for at afdække og udforske konsekvenser af netop denne modeltype. Der er også en særlig forpligtelse til at udforske hvilke dynamiske tilpasninger, der kan iværksættes for at opnå et bedre økonomisk grundlag for samfundsudviklingen i Grønland.

Grønland har med mere end 15 års hjemmestyre en omfattende erfaring med etablering, opbygning og konsolidering af en forvaltning, der dels bygger på den tidligere kolonimagts forvaltningsmæssige traditioner, dels udvikler sig efter de politiske ønsker til en forvaltning i overensstemmelse med grønlandske normer og værdier - stadig med en betydelig gruppe danske embedsmænd. Udforskning af de specifikke forvaltningsmæssige forudsætninger og erfaringer skal prioriteres og vil have både national betydning og være væsentlig for de nye demokratier i og uden for det arktiske område, som skal til at gøre deres egne erfaringer.

Sundhedsforhold

Den grønlandske befolknings sundhedstilstand er fortsat utilfreds-stillende, når man sammenligner med forholdene i Danmark og andre industrilande. Børnedødeligheden er høj og middellevetiden betydeligt kortere.

Sygdomsmønsteret afviger på flere områder fra det vesteuropæiske. Samfundets hastige udvikling har medført ændringer af såvel arvemasse som miljø og livsstil. Der er mange påtrængende opgaver, især på det samfundsmedicinske område indenfor psykiatri og socialmedicin, f.eks. alkoholisme, selvmord, vold, ulykker og kønssygdomme. Alt for mange børn svigtes af forældre og vokser op uden nødvendig familiemæssig støtte og vejledning. Andre aktuelle emner er fangerkostens betydning for blodpropdannelse og åreforkalkning, forekomsten af tandsygdomme og kræftsygdomme samt den høje børnedødelighed og ulykkeshyppighed. Infektionssygdomme spiller fortsat en rolle for befolkningens trivsel og sundhed. En del af den grønlandske befolkning lever i kortere eller længere tid i Danmark, og man savner viden om disse menneskers levevilkår og sundhedsmæssige problemer.

Den globale forurening rammer også Grønland, og befolkningen udsættes for miljøgifte, der koncentreres i særlig grad i den traditionelle grønlandske kost. Miljømedicinske undersøgelser får derfor et særligt aspekt og bør intensiveres. Der bør også forskes med henblik på en forbedring af indeklimaet i boliger i Grønland.

Grønland giver helt specielle muligheder for medicinsk grundforskning på grund af de særlige levebetingelser og befolkningens genetiske oprindelse. Udforskning af sammenhængen mellem traditionel kost og en lav forekomst af åreforkalkning og blodpropper har således givet afgørende forskningsresultater af helbredsmæssig og økonomisk betydning, ikke alene for Grønland.

Der bør forskes i udviklingen af et sundhedsvæsen, der kan imødekomme befolkningens ønsker og behov inden for samfundets økonomiske rammer, og som er effektivt og kvalitetsmæssigt baseret. Man savner forskningsmæssige løsninger til udvikling af det grønlandske sundhedsvæsen, der står over for en vanskelig opgave på grund af befolkningens sygelighed, den ringe befolkningstæthed og de store afstande.

Den medicinske forskning i Grønland indebærer i dag store muligheder for at kunne føre til en forbedret sundhedstilstand og for at kunne bidrage til belysning af årsagssammenhænge ved en række sygdomme af global betydning, f.eks. åreforkalkning og kræft. En del forskning må betegnes som hastende, fordi udviklingen løber hurtigt med ændring af livsstil og sygdomspanorama.

Kommissionen forventer, at den nylige etablering af forskningsprofessoratet i arktisk medicin vil styrke metodeudviklingen inden for området og hæve forskningen fra et overvejende deskriptivt niveau til et mere analytisk og eksperimenterende stade.  

Indledning
Strategiplan 1993-1997
Den ny strategi 1998-2002
Dansk / grønlandsk polarforskning
Indsatsområder
 Globalt miljø med fokus på Arktis
 Arktiske Naturressourcer
 Arktisk Samfundsudvikling
Bevillingspraksis
Handlingsplan og budget

Sammendrag på grønlandsk
Summary in English

DPC home page