KVUG

KVUG ansøgning

KVUG nyheder

KVUG medlemmer

KVUG strategiplan

KVUG støtte

KVUG vedtægter

Se KVUG bedst

Forskningssamarbejde

The Commission

 

 

NATIONAL STRATEGI FOR POLARFORSKNING

1998-2002


Indledning
Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland har siden sin oprettelse i 1878 diskuteret forskningspolitik og forsknings-administrative aspekter i forbindelse med forskning i Grønland. Kommissionens indsatsområder har gennem tiderne strakt sig fra geologiske, glaciologiske og geodætiske undersøgelser og kortlægning til udvikling af avanceret radarteknik og digital billed/signalbehandling samt samfunds- og sundhedsvidenskabelig forskning.

Siden 1975 har Kommissionen haft grønlandske medlemmer. Grønland deltager fuldt og aktivt i Kommissionens arbejde, og Kommissionen repræsenterer såvel dansk som grønlandsk forskning og forskningsadministration.

Polarforskningen har stor betydning for den internationale forskning, og polarforskningen er et rigsanliggende, som er vigtig for samhørigheden mellem Danmark og Grønland. En aktiv polarforskning har yderligere betydning som bindeled mellem Grønland og det internationale samfund. En engageret dansk-grønlandsk forskningsindsats er med til at skaffe den nyeste viden til Grønland og spiller både direkte og indirekte en vigtig rolle for den grønlandske økonomi, samfundsudviklingen og kontakten med omverdenen.

Kommissionen følger den nationale og internationale udvikling med henblik på løbende justering af indsatsområder. Kommissionens strategi- og handlingsplaner koordineres med forskningsrådenes, således at Kommissionens planer kan vurderes i umiddelbar sammenhæng med disses, med forskningsrådenes tværrådslige initiativer og med Danmarks Forskningsråds forskningspolitiske anbefalinger. Der vil derfor blive satset på stærke forskningsmiljøer inden for området, på samfundsnødvendig forskning og på de områder, hvor der påhviler Danmark/Grønland nationale og internationale forpligtelser. I dag deltager Kommissionen i stigende grad i internationalt arktisk forskningssamarbejde, idet mange problemstillinger, f.eks. i relation til miljøbeskyttelse, nødvendiggør internationalt samarbejde.

Der er på flere områder et vist overlap mellem polarforskningen og den forskning, som finder sted i og om Færøerne. Kommissionen finder, at der er såvel videnskabelig som politisk interesse i en øget nordatlantisk koordinering og et øget samarbejde inden for rigsfællesskabet.


STRATEGIPLAN 1993-1997
"Der staar meget tilbage at udforske i dette vidtstrakte og yderst sparsomt befolkede Biland, og Danmark har en vis Forpligtelse til ikke at holde sig tilbage fra at anstille yderligere Undersøgelser, der kan tjene til at belyse nogle af de vigtigste physiske og geologiske Forhold....."

Dette citat af geologen professor F. Johnstrup om Grønland i 1875 indledte Kommissionens første egentlige strategi- og handlingsplan for 1993-97. I denne plan omtaltes Kommissionens tidligere strategiske overvejelser. Planen blev af Undervisningsministeriet forelagt Forskningspolitisk Råd, som foreslog, at Kommissionen sammen med Forskningsrådene udarbejdede en egentlig national strategi for dansk/grønlandsk polarforskning med udgangspunkt i Kommissionens strategiplan og Forskningsrådenes prioriteringer og synspunkter om finansieringen. En sådan national strategi skulle sikre polarforskningens placering inden for dansk forskning på basis af langsigtede prioriteringer og stærke forskningsmiljøer.

Rollefordeling mellem Kommission og forskningsråd

Den nationale polarforskningsstrategi blev udarbejdet med de tre hovedtemaer: globalt miljø, arktiske naturressourcer og arktisk samfundsudvikling. I forbindelse hermed aftalte Kommissionens formandsskab og Forskningsrådenes formandskollegium den fremtidige rollefordeling mellem Kommission og forskningsråd. Fondsfunktionen forankres i forskningsrådene, og Kommissionen rådgiver om den samlede forskningsstrategi på polarforskningsområdet og arbejder for koordinering og samarbejde. Man var enige om et tæt samspil mellem fondsfunktionen og koordinationen. Dette tilgodeses bl.a. ved, at fem af Kommissionens nuværende 18 medlemmer repræsenterer forsknings-rådene.

Det aftaltes yderligere, at Kommissionens begrænsede forskningsbevilling i fremtiden overvejende anvendes til anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingprojekter og forskningspolitiske og internationale aktiviteter. Kommissionens fungerer som bindeled til Grønlands Hjemmestyre, idet fem af Kommissionens medlemmer repræsenterer Hjemmestyret. Kommissionen varetager den overordnede forskningspolitiske rolle vedrørende danske/grønlandsk polarforskning og repræsenterer polarforskningen nationalt og internationalt.

Det er Kommissionens opfattelse, at den aftalte rollefordeling har fungeret tilfredsstillende, og at Kommissionens forskningspolitiske rolle er styrket. Medvirkende hertil har været tæt samarbejde med Videnskabsministeriet og Grønlands Hjemmestyre samt et øget international engagement på såvel det nordiske (Nordisk Samarbejdskomité for Polarforskning), som det europæiske (European Board for Polar Science) og det internationale plan (International Arctic Science Committee).

Kommissionens styrke er dens tværfaglighed, dens samlede ekspertise, dens kontaktnetværk samt dens indsigt i grønlandske forhold og dansk og udenlandsk polarforskning.

Økonomi

Den nationale strategi blev fulgt op af en væsentlig merbevilling til polarforskningen. Forskningsrådene uddelte således i 1995 en særlig pulje på 68 mill kr. til 11 større polarforskningsprogrammer i perioden 1995-1997, og Kommissionen fik fra 1995 øget sin årlige bevilling med 5 mill kr. Af disse er i 1995-97 3,5 mill kr. årligt øremærket til logistik og feltstationer, bl.a. til støtte af de 11 programmer. Disse falder alle inden for den nationale strategis indsatsområder.

Feltstation Zackenberg/logistikplatform

I overensstemmelse med den tidligere strategiplan påbegyndte Dansk Polarcenter i 1995 etableringen af forskningsstationen ved Zackenberg i Nordøstgrønland. Stationen er operationel sommeren 1996. Stationen understøtter flere af de programmer, som finansieres af forskningsrådenes særlige pulje, og er centrum for et langsigtet moniteringsprogram vedrørende områdets terrestriske økosystem. Dette program støttes bl.a. af Miljøstyrelsens særlige finansieringspulje til Arktis. Endvidere har Dansk Polarcenter oprettet en særlig logistikplatform i Nordøstgrønland 1995-97. Platformen understøtter ikke blot de omtalte forskningsrådsprogrammer men også andre videnskabelige aktiviteter i området.

Seniorforskere

I 1991 blev ansat to seniorforskere i femårige stillinger ved Dansk Polarcenter for at medvirke til at sikre kontinuiteten i dansk polarforskning. Den ene var etnograf og har haft sin arbejdsplads i Nationalmuseets etnografiske samling, mens den anden var glaciolog og har været tilknyttet Grønlands Geologiske Undersøgelse, nu Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Ordningen gøres efter afslutningen af den første femårs periode til genstand for en international evaluering.


DEN NY STRATEGI 1998-2002
Den foreliggende strategi- og handlingsplan for 1998-2002 henvender sig til forskerne og til de bevillingsansvarlige politikere og administratorer. Planen er et led i den løbende vurdering af polarforskningens betydning og muligheder for det danske og grønlandske samfund. Området må have tilstrækkelige ressourcer til en koordineret og dynamisk forskningsindsats, som på internationalt niveau vedligeholder og udbygger dansk/grønlandsk forskning, tilgodeser det grønlandske samfunds særlige behov, udnytter Danmarks anerkendte ekspertise på polarforskningsområdet og muliggør dansk/grønlandsk deltagelse i større internationale forskningsprogrammer.

Kommissionen har som ved udarbejdelsen af Strategiplanen for 1993-97 søgt at lade forskerne og forskningsmiljøerne komme til orde ved udarbejdelsen af strategiplanen. Samtidig har Kommissionen gennem sine grønlandske medlemmer, ved samtaler med Grønlands Hjemmestyre og gennem sit daglige arbejde og møder i Grønland løbende holdt sig bekendt med det grønlandske samfunds aktuelle behov for nødvendig viden og forskning. Udover at støtte den traditionelle polarforskning er det Kommissionens opgave at tilgodese det grønlandske samfunds behov for erhvervs- og samfundsrelateret forskning som følge af Grønlands begrænsede forskningsmæssige ekspertise på en række områder.

I øvrigt er der i det nuværende grønlandske Landstyres politiske målsætningsprogram, som er en ajourføring af landsstyregrundlaget fra marts 1995, formuleret følgende overordnede målsætning for den grønlandske forskningspolitik: Forskning, der har relevans for henholdsvis kultur-, samfunds- og erhvervsudviklingen, skal styrkes. Supplerende er der fastlagt to specifikke, politiske målsætninger: Den internationale interesse for forskning i Grønland skal skærpes, og Landets borgere skal informeres bedre om forskningen og forskningens resultater og inddrages i etisk vurdering af forskningen. Kommissionen kan ganske tiltræde denne målsætning. Et særligt udvalg af Kommissionens medlemmer fungerer som videnskabsetisk komité for Grønland vedrørende biomedicinske og ligeartede forskningsprojekter.

Det er Kommissionens hensigt, at den foreliggende plan fremstår som en fælles dansk/grønlandsk plan afspejlende det samarbejde, som har udviklet sig på området inden for rigsfællesskabet i de senere år. Gennem Forskningsrådenes og Grønlands Hjemmestyres repræsentation i Kommissionen er det sikret, at planen afspejler såvel Forskningsrådenes som Hjemmestyrets ønsker og intentioner.

Kommissionen anmodede i 1992 forskere fra en række områder inden for dansk/grønlandsk polarforskning om en kort beskrivelse af deres forskningsområde med angivelse af forskningsopgaver, deltagende forskere og forskergrupper, hidtidig finansiering og prioritering, forskningskoordinering, samarbejdsrelationer, fremtidige indsatsområder og internationale relationer. I alt 29 bidrag blev udgivet som en kort oversigt over dansk/grønlandsk polarforsknings stade og perspektiver i 1992. Det er hensigten at udgive en lignende status om nogle år. Oversigten fra 1992 er stadig aktuel og kan rekvireres fra Kommissionens sekretariat.


DANSK / GRØNLANDSK POLARFORSKNING
Polarforskning er forskning i og om polarområderne omfattende de særlige forhold af geografisk, økologisk, klimatisk, samfundsmæssig, og sundhedsmæssig karakter.

Polarområderne byder på enestående muligheder for at studere en række globale, naturvidenskabelige problemstillinger, og det arktiske område kan i flere henseender betragtes som et endnu uforstyrret referenceområde. Forskningen omkring menneskelig aktivitet under arktiske vilkår har en særlig dimension i samfundsmæssig, kulturel og sundhedsmæssig sammenhæng, mens den arktiske tekniske forskning fokuserer på fysiske forhold i forbindelse med sne, is, kulde og energiudnyttelse (vandkraft og kulbrinteindvinding) under de specielle klimatiske forhold.

Det arktiske område spiller en rolle for forhold af global betydning, f.eks. klima, miljø, naturressourcer, oprindelige folkeslags rettigheder, sikkerhed og trafik. De arktiske egnes betydning for det globale klima og miljø erkendes i stigende grad, ligesom klima og miljøforhold har stor betydning for naturressourcer og levevilkår i de arktiske egne. Den naturvidenskabelige forskning i Grønland og omliggende have har derfor fået stor betydning. Sammenligning mellem forholdene i Arktis og Antarktis har sideløbende fået øget interesse.

Danmark har lang tradition for engagement i polarforskning betinget af samhørigheden med Grønland. Danmark har erhvervet sig stor ekspertise og spiller en ledende rolle indenfor dele af polarforskningen. Det er vigtigt, at ekspertisen fastholdes og udbygges. De senere år har imidlertid vist en tendens til, at nogle polarforskningsmiljøer på universiteterne ikke prioriteres af de pågældende institutioner, og miljøerne står derfor i fare for at forsvinde fra det danske forskningslandskab.

Med Grønlands voksende betydning for den arktiske forskning og den deraf følgende internationale interesse er det væsentligt at konsolidere og udbygge dansk/grønlandsk forskningsposition og sætte forskningsaktiviteten ind i en international sammenhæng på samtlige forskningsområder. Polarforskning bør fortsat være et nationalt prioriteret forskningsområde i Danmark med udstrakt deltagelse i internationalt forskningssamarbejde for derigennem både at påvirke og få andel i forskningsresultater samt kendskab til de nyeste forskningsmetoder. De omfattende internationale forskningsprojekter i Arktis kræver dansk/grønlandsk deltagelse i et forpligtende samarbejde, for at fordele ved vekselvirkning i et sådant samarbejde kan høstes. Deltagelse i internationale forskningsprojekter giver det danske og grønlandske samfund adgang til viden og information, som ofte vil have en betydning, der rækker udover de enkelte projekters konkrete indhold.

Kommissionen tillægger deltagelse i internationalt forskningssamarbejde stor betydning. Da mange udenlandske forskningsprojekter i Grønland har været forelagt Kommissionen som videnskabelig rådgiver for Ministeriet for Grønland og senere for Dansk Polarcenter (jf. Ministeriet for Grønlands rejsebekendtgørelse nr. 39 af 22 februar 1967 som revideret ved bekendtgørelse nr. 226 af 21 maj 1976), har Kommissionen løbende haft kendskab til udenlandske forskningsaktiviteter og har ofte kunnet inddrage dansk/grønlandsk forskning.

Dansk/grønlandsk polarforskning har hidtil fundet sted i sektorforskningsinstitutioner og andre statsinstitutioner, i mindre forskergrupper knyttet til universiteter og højere læreanstalter, undertiden kun omfattende en enkelt person, og i de grønlandske forskningsinstitutioner. Polarforskning på universiteter, læreanstalter m.v. uden for sektorforskningsinstitutionerne er i de fleste tilfælde sket sideløbende med anden forskning, der ofte har været prioriteret højere af institutionerne.

Siden den første strategiplans fremkomst er der imidlertid sket væsentlige ændringer. Forskningsrådenes polarforskningsinitiativ har igangsat 11 større polarforskningsprogrammer på en række forskningsområder, Danmarks Grundforskningsfond har oprettet Dansk Lithosfærecenter med aktiviteter i Grønland, International Research Center for Computational Hydrodynamics, som bl.a. beskæftiger sig med havstrømme i det grønlandske område, og Center for elektromagnetisk telemåling, der bl.a. foretager kortlægning af havis, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) har sammen med Grønlands Hjemmestyre finansieret et forskningsprofessorat i arktisk medicin, og Aarhus Universitet har sammen med DIKE og i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre oprettet Institut for Arktisk Miljømedicin i Aarhus.

Et samfund i så rivende udvikling som det grønlandske har behov for opbygning af relevante forskningsmiljøer af høj kvalitet på internationalt niveau. Samfundets begrænsede størrelse og ressourcer betinger imidlertid, at denne opbygning må koncentreres om få områder, som enten er af vital betydning for samfundet, f.eks. naturressourcer, eller er karakteristiske for Grønland, f.eks. grønlandsk sprog, kultur og historie. Sådanne forskningsmiljøer er nu etableret ved Grønlands Naturinstitut, Grønlands Universitet, og Grønlands Statistik.

Forbindelsen mellem Kommissionen og det grønlandske samfund er et vigtigt led i det løbende samarbejde mellem Danmark og Grønland. Danmark har særlige forpligtelser til at sikre, at tilstrækkelig viden på det forskningsmæssige område står til rådighed for det grønlandske samfund, og det er en naturlig opgave for Kommissionen at fremme uddannelsen af grønlandske forskere gennem den danske forskningsindsats.

Kommissionen har altid lagt vægt på publicering af forskningsresultater i internationale og nationale tidsskrifter. Kommissionens videnskabelige, overvejende engelsksprogede monografiserie Meddelelser om Grønland er udkommet siden 1879 og er åben for publikationer, der kræver mere plads til dokumentation, end tidsskrifter almindeligvis accepterer. I 1977 påbegyndtes publiceringen af et halvårligt Newsletter om igangværende og planlagte videnskabelige aktiviteter i Grønland.

Kommissionen har den opfattelse, at formidling af forskningsresultater til det grønlandske samfund er af særlig betydning. Siden 1977 har man derfor udgivet et populærvidenskabeligt tidsskrift ved navn tusaat/Forskning i Grønland på dansk og grønlandsk med 2-3 numre årligt. Det er fra 1997 hensigten at publicere et populærvidenskabeligt, illustreret indlæg to gange årligt i de grønlandske aviser.

Det er Kommissionens opgave at bidrage til strukturering og koordinering af fremtidig videnskabelig aktivitet i og omkring Grønland. Kommissionen vil sikre, at indsatsen stimuleres, samtidigt med at de afsatte ressourcer udnyttes bedst muligt. Det er her væsentligt at gøre sig klart, at forskning i Grønland og de øvrige arktiske områder ofte er særlig omkostningskrævende som følge af lange afstande, beskeden infrastruktur og vejrmæssige og klimatiske forhold. Forskning med deltagelse af den grønlandske befolkning forudsætter desuden kendskab til det grønlandske samfund, sprog og kultur. En sådan forskning kan kun gennemføres i samarbejde med det grønlandske samfund og med respekt for krav om information og formidling.

Indledning
Strategiplan 1993-1997
Den ny strategi 1998-2002
Dansk / grønlandsk polarforskning
Indsatsområder
Globalt miljø med fokus på Arktis
 Arktiske Naturressourcer
 Arktisk Samfundsudvikling
Bevillingspraksis
Handlingsplan og budget

Sammendrag på grønlandsk
Summary in English

Læs også rapporten om Dansk - Grønlandsk forskningssamarbejde, udgivet af Forskningsministeriet i 1999. Hent .pdf (576Kb)


DPC home page