Udforsk Polarnatten hos Dansk Polarcenter på Grønlandske Handels Plads
Nordlys fotograferet på nattehimlen af Jan Olav Andersen
Jordkloden fotograferet fra rumfartøjet Polar. Billedet dokumenterer for første gang tydeligt de spejlvendte lys omkring polerne. Desuden ser man skematisk, hvordan fænomenet opstår, når partikler fra soludbrud bliver fanget i Jordens magnetfelt og bliver ledet til Nord- og Sydpolen, hvor de ender som spejlvendte lysshows.

Nordlys links:

Nordlys kan også opleves i Danmark.

Se billeder og film fra Nordlyset over Danmark den 11. april 2001

Danmarks Meteorologisk Institut's Nordlysbilleder

Grev Harald Moltke (1871-1960) nordlysmalerier

En flot og omfattende norsk side

BBC har flotte billeder af Nord- og Sydlys (engelsk)

Varsler om forekomst af Nordlys (dansk)

Varsler om forekomst af Nordlys (engelsk)

Læs artiklen om Nord- og Sydlys i Polarfronten 4/01

Nordlys (Aurora Borealis)
- kom og oplev Nordlyset på storskærm. Foredrag af Jørgen Taagholt, Arktisk Institut

Hele aftenen igennem viser vi enestående optagelser af Nordlys.

Den store danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) har samlet overleveringer fra Igluik-eskimoerne på Grønland, som har følgende forklaring på Nordlys:

"De døde lider ingen overlast, hvor de end går hen. Men ikke desto mindre foretrækker de fleste, at bo i dagens land, hvor fornøjelserne synes uden grænser. Her spiller de hele tiden bold, eskimoernes yndlingsspil, mens de ler og synger, og bolden de spiller med er et hvalros-kranium ... Det er dette boldspil af de hengangne sjæle, der kommer til syne som Aurora Borealis og det kan høres som en fløjtende, raslende og knitrende lyd. Støjen bliver frembragt af sjælene, når de løber hen over himlens hårde, frosne sne."

Hvad er Nordlys og hvor kan man se det?
Fænomenet skyldes elektrisk ladede partikler fra solen, der kommer ind i jordens atmosfære og afbøjes af magnetfeltet. Når solpartiklerne så møder molekyler i atmosfæren, opstår nordlyset. Farven på nordlyset afhænger af, hvilke molekyler solpartiklerne møder.

Nordlyset er som navnet antyder, knyttet særlig til polområdene. Det forekommer hyppigst i et bælte rundt om den magnetiske pol i en afstand på omtrent 2500 km fra den. Denne nordlyszone går over Nord-Skandinavien, Island og sydspidsen af Grønland, gennem det nordlige Canada, over Alaska og langs nordkysten av Sibirien.

Nordlys optræder året rundt i Grønland, men det kan kun observeres på en mørk og klar nattehimmel. Nordlyset bliver skabt i omkring 100 km's højde og har nærmest form som blafrende gardiner eller som prikker der udstråler fra et enkelt punkt.

Forøvrigt forekommer nordlys både nord og syd for nordlyszonen, men mindre hyppigt jo længere væk fra den man kommer. Omkring den sydlige magnetpol har vi en helt tilsvarende zone. Men dette 'sydlys' ses stort set kun fra Antarktis og de omkringliggende havområder. Af de bebodde områder på den sydlige halvkugle er det kun fra Tasmanien og det sydlige New Zealand man af og til får et glimt av det. Nordlys og Sydlys optræder forøvrig samtidig og er næsten som spejlbilleder av hinanden.

Hvor højt oppe er nordlyset?
De fleste nordlys forekommer mellem 90 og 130 km over bakken, men særlig det stråleformede nordlys strækker sig op til nogen hundrede kilometers højde. Til sammenligning er den sædvanlige flyvehøjde for et jetfly ca 10 km, og ozonlaget befinner sig 20 til 30 km over bakken. Vi må næsten op til hvor satellitterne går for at finde nordlyset. Pga. den store højde er et nordlys synligt over afstande på flere hundrede kilometer.
(frit efter hjemmesiden www.northern-lights.no/norsk)