Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Read in English
 
Forskningsfremme

I Danmark er polarforskerne spredt på en lang række universiteter, sektorforskningsinstitutioner, institutter og centre. Dette nødvendiggør en koordinering af indsatsen for at styrke samarbejdet. En central rolle for DPC er at være kontaktsted for formidling af samarbejdet mellem indenlandske og udenlandske polarforskere.

Dansk Polarcenter indsamler løbende tilgængelig viden om polarforskning i Danmark, Grønland og udlandet. DPC bidrager med sit overblik til i samarbejde med bl.a. Hjemmestyret og KVUG at udarbejde strategier, opbygge netværk og fremme forskningsinitiativer og programmer i Arktis og Nordatlanten.

DPC repræsenterer dansk polarforsknings interesser internationalt og deltager i det internationale polarforskningssamarbejde bl.a. i International Arctic Science Committee (IASC), European Polar Board (EPB) og Nordisk Samarbejdskomité for Polarforskning (NSP).

Det kræver tilladelse at færdes i store dele af Grønland, bl.a. i den kæmpestore nationalpark. Forskere, ekspeditionsdeltagere og andre får de nødvendige tilladelser gennem DPC, som også giver råd og vejledning til ekspeditionerne.

DPC er også forbindelsesled mellem forskningsverdenen og Forsvaret og relevante ministerier og institutioner. Endelig står centret i samarbejde med Rigsombudet i Nuuk og Hjemmestyret for Folketingets og Kongehusets rejser i Grønland.